AVISEN

ANNONCE
NYHEDSBREV
Modtag vores gratis nyhedsbrev
Indtast Email:



NYHEDER

Jonna Pedersen: Stroll At 27th, akryl på lærred, 134 x 170 cm. Foto: Lars Svanholm.
Tæt på New York City

Af Lars Svanholm

Der er utvivlsom langt – ikke blot fysisk, men også mentalt – fra New York City til Ikast. Jeg har aldrig været i New York, så jeg kan kun skabe mit eget billede på kontrasten mellem de to lokaliteter gennem de visuals, jeg har modtaget fra filmlærreder og TV-skærme.

Mytologien og klichéerne
Rejser man til en fremmed by, vil man som billedkunstner omgående blive fanget i, hvordan dette sted kan skildres i en kunstnerisk form. Dermed udviskes rollen som turist ret omgående, da sanserne konstant påbyder én at være ”på arbejde”.

På trods af, at Jonna Pedersen og Bjørn Eriksen har besøgt adskillige storbyer på kloden, rummer deres skildringer af New York City alligevel noget helt særligt, hvilket igen i et bredere perspektiv fremstiller New York som et helt specielt sted.

Mytologien i forhold til byen er så tyk, at den er til at skære i – og visualiseringer med metropolen som tema, burde rumme så mange klichéer, at de ville blive uudholdelige at iagttage. Derfor må man foretage nogle motiviske greb, som giver andre nuancer til temaet, end hvad publikum måske måtte forvente.

Forskellen
Skarpt optrukket kunne man muligvis påstå, at Jonna Pedersen skildrer miljøerne i sine værker, hvor Bjørn Eriksen beskriver de mennesker, der færdes i samme omgivelser. Ikke desto mindre ville det sandsynligvis skabe en vis opmærksomhed, hvis Eriksens ”Eurydice” steg op fra subway'en upålædt. Hans figurer er ofte trukket ud af en intimsfære, som står i stærk kontrast til et hæsblæsende storbyunivers.

Hvis man yderligere prøver at angive en forskel på de to kunstnere, ville det være oplagt at kalde Jonna Pedersen objektiv, hvor Eriksen er stærkt subjektivt fortællende. Hos Jonna Pedersen er der ikke så mange dikkedarer. Hun maler og skildrer miljøerne hårdt og præcist uden mellemled, og dog fornemmer man en renhed, som må tilskrives en metode, der udelukkende tilgodeser, hvad kunstneren finder absolut nødvendigt. Graffitien og skiltningen udgør i enhver storby særegne og væsentlige enheder. Pedersen har registeret disse, og bruger dem til egen fordel. Oven i købet overbevisende!

National indignation
Som jeg nævnte til en indledning, er der et godt stykke vej fra New York til Ikast og Kunstpakhuset, hvor udstillingen New York City Blues netop finder sted. Afstanden må føles monumental for de to New York-baserede kunstnere Grace Graupe Pillard og Robin Tewes, som på udstillingen fungerer som Pedersen og Eriksens autentiske modspil.

Hvor de danske billedkunstnere ikke på nogen måde underspiller deres fascination af New Yorks sammensathed, ligger der helt andre og politiske undertoner til grund for deres amerikanske kollegaers beskrivelser af, ikke blot New York; men af den hele amerikanske selvtilstrækkelighed.

I sine voldsomt ekspressive videoværker samt i mindre grad nogle photoshop'ede stills går Grace Graupe Pillard i kødet på de multietniske problemstillinger, USA som krigsførende nation samt storbyen som metafor for kriminalitet og uro.

Robin Tewes griber sin nationale indignation anderledes an; men budskabet er utvetydigt, og dét på trods af, at hun i modsætning til Pillard, bruger ironien og humoren som drivmiddel i sine værker. Men om det handler om turen op ad en ordfyldt rød løber eller en dreng, der som motiv i et maleri med titlen '9-11', er i gang med legen på stuegulvet, er meningen klar nok.

Og hvis man som iagttager er en anelse tungnem, kan man blot kigge en gang på et maleri med en titel, der oversat til dansk betyder ”smagfuld diskussion af samtidens krig”. Et selskab – to kvinder og to herrer – sidder i et småborgerlig miljø og hygger sig. På væggen bag dem er placeret et stort billede, der blot forestiller det mønster, man kender fra soldaters camouflageuniformer.

På den måde, kan man antyde, at udstillingen New York City Blues sammenfatter to syn på New York og USA. Iscenesættelsen er under alle omstændigheder effektfuld og udstillingen stærkt anbefalelsesværdig.

Kunstpakhuset
Lille Torv 5 (ved stationen), Ikast
Frem til den 28. maj


Send til ven

Robin Tewes: 9-11, olie på birkefinér, 63,5 x 45,7 cm. Foto: Lars Svanholm.

Bjørn Eriksen: Eurydice Ricing From The Subway, olie på lærred, 170 x 134 cm. Foto: Lars Svanholm.
NYHEDER
Bjørnen sover i Art House Estonia
Mødet med estisk alvor, livskraft og humoristisk sans er stærkt inspirerende
- Læs mere...
Gennemført Modig Udstilling på Galleri Oxholm
”Butterflies and Pussytales” med Nille Bech, billeder & Lise Egeberg tekster
- Læs mere...
Kunstnerægtepar i Galleri Arte
Helle Vinter og Erling Tingkær udstiller malerier, collager, blandform og bronzer på Galleri Arte, Lildstrand
- Læs mere...
Landskaber i tyst længsel
Ulrik Møller på Brandts 13
- Læs mere...
Sommerudstilling 2017 på galleri Arte
Pia Skogberg har netop færdiggjort otte dug-friske heste i bronze. Det er unika-arbejder, dvs der findes kun det ene eksemplar af hver hest. Der vil samtidig blive vist billeder af to store anerkendte landskabsmalere, Birte Ohsten og Finn Have, og der er værker fra galleriets permanente samling, bl.a. Anita Houvenaeghel, Tine Hind og Felix Pedersen. 
- Læs mere...
ARTIKLER FRA NYESTE AVIS
Et land i sort/hvid
Krass Clement foto af byer og mennesker i Syrien
Af Orla Schantz
Together we get somewhere
Jacob Rantzau og Oscar Björck på Skagens Museum
Af Grethe Hagensen
Fremragende Tal R
Tal R’s værker fra de sidste to årtier på Louisiana 
Af Finn Storgaard
KUNSTKALENDER - 282 Arr.
ANNONCE