AVISEN

ANNONCE
NYHEDSBREV
Modtag vores gratis nyhedsbrev
Indtast Email:



BOGANMELDELSER

Gitte Tandrup: Caravaggio

Af Kristian Jensen

Gitte Tandrup er kunsthistoriker, mag art. Hun er kendt som forfatter til en række kunstbøger og artikler og bl.a. også som foredragsholder på folkeuniversiteter flere steder.

Allerede i 1980 studerede hun maleren Caravaggio under et ophold i Rom. Maleren Michelangelo Merisi da Caravaggio levede forholdsvis kort (1571-1610). Hvorfor tage ham op nu?

Herom siger Gitte Tandrup i bogens forord bl.a.: "Hans liv falder sammen med en kant på kulturens scene, hvor man leder efter en ny basis at stå på efter årtier med et udsultet billedsprog, den forfinede manierisme, der gav en udsøgt dessert til tidens ofte korrumperede beskuere. Caravaggio udvikler et billedsprog med stærke kerneværdier. Hans liv er kort, de bevarede værker er fra omkring 1593 til hans død i 1610. Han kæmper med at få fyldt billederne med indhold, intensivt nærvær, diskussion, råd om, hvad de forskellige klasser skal stille op med sig selv og hinanden.
Dette sprog fænger en række kunstnere efter ham.

Her nævner Gitte Tandrup en række kendte navne, der på en eller anden form er påvirket af kunstneren. Det gælder bl.a. Ribera, Rembrandt, Rubens Velazquez.

Bogen er skrevet i et forholdsvis let tilgængeligt sprog, som man også uden at være kunsthistoriker kan få udbytte af at læse. Hertil kommer, at hun har forsynet bogen med en række skitser i farver af værker af Caravaggio, skitser som i sig selv forekommer mig af kunstnerisk værdi.

I bogens indledning skriver Gitte Tandrup: "Det er billeder, der tilhører vesteuropæernes fælles kulturelle horisont. De er ofte vist og omtalt i bøger og andre medier. Udfordringen er, om vi kan få dette billedmateriale til at blive vedkommende." -Og det synes jeg, bogen er en god hjælp til!

Bogen er opdelt i en række kapitler. De enkelte kapitler består af en række analyser af Caravaggio-malerier, hvor Gitte Tandrups skitser er en god hjælp til at komme ind i emnet. Hvert kapitel har et enkelt centralt ord som overskrift til kapitlets billedvalg. Disse titler: Vilkår. Erkendelse. Aktion. Sejr. Kald. Tillid. Kvide. Fylde.

Gitte Tandrups tekst giver tidshistoriske indblik, rejser teologiske spørgsmål, tanker om kunstneren, en række bibelske emner, interessante billedtolkninger....

Vil man gå i dybden med et eller flere malerier, da har bogen et ret omfattende supplerende materale med en kort biografi om Caravaggio en litteraturliste, en omfattende billedliste samt et register.

Bogen er på 182 sider
Den indeholder ikke mindre end
40 skitser fra Gitte Tandrups hånd
Udgivet på forlaget linje k
gltandrup@gmail.com


Send til ven
BOGANMELDELSER
En anmelder fortæller
Rigmor Lovring har udgivet en fin bog med sine tekster gennem årene
- Læs mere...
Problemer i gult
For første gang præsenteres John Kørners produktion i stort værk


- Læs mere...
Ikke alt er hvidt eller sort - det kan også blive rødt
Det er noget af en moppedreng, som Leo Tandrup har begået med sin fortælling ”Hvid – Sort – Rød” om kunstneren Carsten Frank.
- Læs mere...
Det mangfoldiges helhed
”101 Kunstnere - 2015” af Tom Jørgensen - Den syvende i rækken

- Læs mere...
Gunleif Grube
Maleriet, masken og manden
En samtale med Peter Kær

- Læs mere...
ARTIKLER FRA NYESTE AVIS
Per Arnoldi 75 år
Stor, festlig sommerudstilling med den farverige kunstner
Af Grethe Hagensen
Theodor Philipsen
Hele Danmarks ko-maler på Randers Kunstmuseum
Af Bo Gorzelak Pedersen
Da kongen var knægt
28 tegninger af Picasso på Louisiana
Af Lars Pryds
KUNSTKALENDER - 319 Arr.
ANNONCE
ANNONCE