AVISEN

ANNONCE
NYHEDSBREV
Modtag vores gratis nyhedsbrev
Indtast Email:



NYHEDER

To af Kamil Franko's malerier, begge olie på lærred. T.v. At the River, 2013; 130 x 160 cm. T.h. Man and Bike, 2013; 80 x 120 cm. Foto:PW.
Fordampning og fortætning

Af Preben Winther

Det er ikke længere siden end september sidste år, at den blot 25-årige maler Kamil Franko havde en omfattende separatudstilling på Galleri Flintholm – i øvrigt som debutant. Udstillingen blev en succes i så høj grad, at han allerede nu igen er blevet inviteret til at præsentere en mindre serie malerier. Som med- og modspiller har han tyske Frank Paul (f. 1962), hvis skulpturer også tidligere har kunnet opleves i galleriet, både i 2004 og 2007.

Transformation
I forbindelse med Kamil Frankos 2013-udstilling viste Galleri Flintholm kortfilmen Rememberance of a Dream, som han har lavet i Kenya. Også i forbindelse med sine nye værker omtaler kunstneren drømme og ”erindringens flygtighed” - og værdien af den - som vigtige inspiratorer for ham. Netop på grund af det uhåndgribelige i både drømme og erindringer vælger Kamil Franko et kunstnerisk udtryk, hvor de oprindelige sansninger af hændelser og virkelighed transformeres til en vis formløshed. Der sker en ’fordampning’, hvorunder virkeligheden opløses og bliver immateriel. Farve og rum bliver det egentlige, mens det motiviske fortoner sig i kompositionens tilsyneladende kaotiske egetliv.
Ikke desto mindre kan beskueren finde og identificere figurative indslag i malerierne. Mennesker er altid tilstedeværende, og et katalog af gentagne billedelementer dukker gang på gang op; aktuelt cyklen, lampeskærmen, vasen. De danner et personligt billedvokabular, hvor også tematiske modstillinger af menneske/organisk og maskinelt/teknisk er hjemmehørende. F.eks. er menneske og cykel en ofte anvendt kobling.

Pågående kolorit
Kamil Franko vælger selvsagt at bringe disse enkeltelementer i spil for at få sit maleriske projekt til at gå op i en højere enhed; men også fordi man jo ganske vist erindrer og drømmer i uklarhed og tåger, men samtidig ofte knivskarpt husker enkelte tilsyneladende uvæsentlige genstande, der herved får tillagt ny betydning. Hver enkelt værk bliver både en gåde til individuel fordybelse og undren, men også en sansemæssig oplevelse for beskueren.
Farven og kunstnerens brug af den har sin store andel heri. Koloritten kan sine steder være pågående voldsom, næsten som Pierre Bonnard kunne male for et lille århundrede siden, også fordi værket kompositorisk fremstår vældig kompakt. Mørk brun, bordeaux, rød og orange samstilles med lilla, blå og sort. I andre tilfælde åbner et maleri partier op i en gullig hvid, der kan forekomme næsten blændende. Delmotiver kan glide ind under og over hinanden i en kalejdoskopisk leg. Tre af Kamil Frankos nye malerier har med hans egne ord ”gennemgået en kompromisløs, intuitivt drevet metodik”. I disse tre sort/hvide grissager har han løsrevet sig fra farvens diktatur og i højere grad fokuseret på billedets hovedfigur.
Maleriernes fællestitel The Bridge kan man givetvis tolke på mange måder. Men et nærliggende bud kunne være forbindelsen mellem nutid og fortid, mellem vågen og drømmende, mellem bevidst og ubevidst.
- Det forlyder i øvrigt, at Kamil Franko har en kontakt til et galleri i New York, hvor en udstilling skal være på vej. Så også en brobygning mellem Danmark/Europa og The Big Apple er ved at tage form.

Som i en film noir
Det absolut mest iøjnefaldende af Frank Paul’s værker på 2007-udstillingen i Galleri Flintholm var det voluminøse All das Schwarz (Alt det sorte); en ganske ung pige sidder på et sort bord, lænet op af et stort, sort lærred, kikkende ud i luften. Foran hende ligger en lille pose vingummibamser. En fair aflæsning af værket kunne være den ømfindtlige passage mellem barn- og voksentilværelsen, som ikke mindst et hårdt storbymiljø kan få til at kæntre, med en social deroute til følge.
Denne skulptur er også med i den aktuelle udstilling. Det er godt. Ikke bare fordi værket udsiger noget væsentligt om vor tid og om Berlin - hvor kunstneren kommer fra - som eksemplarisk metropol, men også fordi det er typisk for den motiviske tilgang, som Frank Paul har til sin kunst. En del af hans værker er på en vis maleri og skulptur i ét, eller maleri med skulptur. Dette forlener arbejderne med en ekstra dimension. Billedfladen, der danner baggrund for de menneskelige figurer, eller direkte er bærer af dem, kan ses som en del af den større sammenhæng, de er hjemmehørende i.
Men mange af de mennesker, han skildrer, står frit i rummet, ligesom henfaldet i tanker, eller fastfrosset i en – ofte absurd – situation. Eller måske i et indblik i den tilværelsens tomhed, der momentant har åbenbaret sig for dem. Livet synes ikke at køre for dem. Deres betingelser har fra starten været for ringe, eller de har spillet deres kort for dårligt. Måske har de ikke haft evnerne eller kræfterne til at ændre på tingenes tilstand. Også i de tilfælde, hvor flere figurer indgår i en skulptur, virker det hele som en form for still i en film noir, hvor et reelt samvær eller samspil er problemfyldt eller nærmest umuliggjort.

Fortætning
Frank Paul’s figurer er så smerteligt virkelige, selvom de ikke på nogen måde er skabt på en naturalistisk plausibel måde. De er lavet af træ og gips og blandmaterialer, siden bemalede, og er som sådan bevidst kunstiggjorte. De er til en vis grad karikerede, men kunstneren lader dem aldrig blive offer for beskuerens latter. De maner nærmere til eftertanke eller medfølelse. Mange af det moderne samfunds, især storbylivets, væsentlige problematikker synes destilleret i disse stive stedfortrædere. De er en art kunstnerisk fortætning af alt det, vi gerne så undgået, men som alligevel findes alle steder.
Derfor gør Frank Pauls skulpturer ondt i os. Ikke kun fordi vi føler med dem, men også fordi vi kender lignende ’tilfælde’ fra vores eget liv og fordi vi ved, at heller ikke vi er uden for problemernes rækkevidde. Det kunne være – eller det kan blive! – én selv.
Det er ikke bare fremragende samtidskunst, men også dybt vedkommende. Ordløst får den berlinske skulptør formidlet en samfundskritik til beskueren. Uden paroler. Uden løftede pegefingre. Men han overgiver sine fiktive figurer i vores varetægt, så vi måske kan prøve at være med til at forme det hele en lille smule anderledes og bedre.

Galleri Flintholm
Filippavej 57, Hundstrup, Vester Skerninge
Frem til den 30. januar


Send til ven

Skulpturer af Frank Paul, træ, gips og forskellige materialer. T.v. All das Schwarz, 2007; 232 x 350 x 104 cm, og udsnit af samme. T.h. ...und draussen der Regen, 2013; 24 x 42 x 27 cm. Foto: PW.
NYHEDER
Komalerens museum
Kastrupgård huser en fremragende fast samling af Theodor Philipsens kunst
- Læs mere...
Skønhed og livsglæde
Pia Fonnesbech udstiller på Pakhuset i Nykøbing Sjælland
- Læs mere...
Islandske perler
Bredgade Kunsthandel byder på udstilling med fremragende islandske kunstnere
- Læs mere...
Sprudlende og sjovt, sært og smertefuldt
 Udstillingshuset, Æglageret, i Holbæk har med omhu sammensat en varieret og temperamentsfuld udstilling
- Læs mere...
Menneskets tidsalder
Vandreudstilling i ProKK-regi sæter fokus på den antropocæne tidsalder
- Læs mere...
ARTIKLER FRA NYESTE AVIS
Gys - er den levende?
Arkens nye udstilling der pirrer kroppens følelsesregister
Af Ida Aakerlund
Værsgo og spis
Stor udstilling på Fuglsang med temaet Ved Bordet
Af Inger de Stricker
Fra dødssynd til ideal
Barbara Krugers værk over temaet fråseri på MFRK
Af Mette Trolle Rasmussen
KUNSTKALENDER - 267 Arr.