AVISEN

ANNONCE
NYHEDSBREV
Modtag vores gratis nyhedsbrev
Indtast Email:



NYHEDER

Blik for farver på blik

Af Orla Schantz
orla.schantz@gmail.com

“Dér fandt jeg de farver og farvekombinationer, som jeg altid har søgt. Der var de. Jeg fotograferede og fotograferede. Her er så de malerier, jeg aldrig har kunnet male”, siger han selv.

Det er let at forstå, at Peter Bon-nén er blevet betaget af de kombinationer af farver, han har fundet på faldefærdige blikskure i det lille nordøstlige land i Afrika, der hedder Djibouti. De viser sig ofte i gyldne og rustfarvede nuancer, netop min-der om hans egne skulpturer, der efterhånden findes mange steder rundt i landet.

Han indfangede heldigvis koloritten i landet, nord for Somalia og syd for Eritrea, i store fotos, der nu hænger i en særudstilling på Davids Samling i København.

Og det er smukke og æstetiserende flader med usædvanlige sammensætninger af douce og stærke farver, nøje udvalgt og beskåret, så de fremstår som malerier, selv om de faktisk er faldefærdige vægge på vaklende rønner, bygget af ludfattige mennesker for at få tag over hovedet.

På afstand virker de kulørte kontraster som udtænkte former, mens de ved nærmere eftersyn ligner det, de er: rustne og skæve blikplader, hamret sammen og malet med de rester, der fandtes i dunkene.

Farverne har patina efter vejrets skiften og giver en slidt, men også kraftig virkning, når de pænt indrammes og sættes bag glas. Det er overfladernes ruflede tekstur og de både bløde og hårde farvers kontrast, der gør det største indtryk. De ligner de spraglede fattigkvarterer og favelaer i Rio i Brasilien og andre storbyer i den tredje verden.

Udstillingen skaber næppe den opmærksomhed, en stenskulptur af Peter Bonnén forårsagede i 1965, da lagerforvalter Peter Rindal ikke mente, at staten skulle støtte den slags "komplet uforståelig og latterlig" kunst.

Peter Bonnén er i dag fuldgyldigt medlem af den kreds af kunstnere, der udsmykker offentlige pladser, kommunekontorer, regionshovedkvarterer og banker.

Og Rindal? Han døde for 7 år siden, men ville sikkert have nydt Bonnéns særudstilling Djiboutis Farver på Davids Samling, samt selvfølgelig også de 12 værker af Vilhelm Hammershøi, der vises i de tilstødende lokaler.

Davids Samling
Kronprinsessegade 30, København K
Frem til 16. april 2017


Send til ven



NYHEDER
Bjørnen sover i Art House Estonia
Mødet med estisk alvor, livskraft og humoristisk sans er stærkt inspirerende
- Læs mere...
Gennemført Modig Udstilling på Galleri Oxholm
”Butterflies and Pussytales” med Nille Bech, billeder & Lise Egeberg tekster
- Læs mere...
Kunstnerægtepar i Galleri Arte
Helle Vinter og Erling Tingkær udstiller malerier, collager, blandform og bronzer på Galleri Arte, Lildstrand
- Læs mere...
Landskaber i tyst længsel
Ulrik Møller på Brandts 13
- Læs mere...
Sommerudstilling 2017 på galleri Arte
Pia Skogberg har netop færdiggjort otte dug-friske heste i bronze. Det er unika-arbejder, dvs der findes kun det ene eksemplar af hver hest. Der vil samtidig blive vist billeder af to store anerkendte landskabsmalere, Birte Ohsten og Finn Have, og der er værker fra galleriets permanente samling, bl.a. Anita Houvenaeghel, Tine Hind og Felix Pedersen. 
- Læs mere...
ARTIKLER FRA NYESTE AVIS
Et land i sort/hvid
Krass Clement foto af byer og mennesker i Syrien
Af Orla Schantz
Together we get somewhere
Jacob Rantzau og Oscar Björck på Skagens Museum
Af Grethe Hagensen
Fremragende Tal R
Tal R’s værker fra de sidste to årtier på Louisiana 
Af Finn Storgaard
KUNSTKALENDER - 282 Arr.
ANNONCE