AVISEN

ANNONCE
NYHEDSBREV
Modtag vores gratis nyhedsbrev
Indtast Email:



NYHEDER

Stinne Teglhus: ?Fyrmesterfruens Fiskeslingback?.
Essens

Af Grethe Hagensen
grethe.hagensen@youmail.dk

Frederikshavn Kunstmuseums nye udstilling ”Essens” har fået dette navn, fordi de kunstnere som er med, er essensen af dem, som har samarbejdet om udstillinger på Den gamle Station i Hirtshals gennem en årrække – og gruppens gamle navn ”Dekokt” betyder essens eller sammenkog.
Så fik vi det på plads! Et sammenkog af mange ingredienser kan give et godt resultat, men det kan også resultere i en blandet smagsoplevelse.
Og det er netop det indtryk, man får ved gennemgangen af de 13 udstillende kunstnere, så derfor tillader jeg mig kun at fremhæve nogle enkelte. Og denne gang er det tre skulptører, som får bevågenheden.
Stinne Teglhus, mangeårig initiativtager til og arrangør af kunstudstillinger i Hirtshals, er oprindelig uddannet tegner og illustrator fra Kunsthåndværkerskolen i Kolding, men i de senere år er hun begyndt at hugge i store søsten, bragt i land af fiskekuttere fra Hirtshals. Med hammer og mejsel forvandler hun stenene til sæler, taskekrabber, jomfruhummere og havfruer. Den blanke sortpolerede sæl ligger ganske livagtigt og soler sig på stenen, og ikke langt derfra står ”Fyrmesterfruens Fiskeslingback”. Et par højhælede elegante irgrønne og flot udformede damesko lavet af 150 år gammelt kobbertag fra Hirtshals Fyr. Overraskende, frækt og elegant udført!
Bodil Dam fra PondCottage Art har siden 1999 arbejdet med skulptur. På udstillingen viser hun både stentøj og bronze.
Hun er meget fascineret af menneskekroppen og har udviklet en klassisk stram form med en stoflig overflade på sine skulpturer, som altid udtrykker en følelse eller en stemning. Hun laver jævnligt portrætter - senest en hel serie af forskellige typer mennesker siddende på den samme stol.
De fleste af hendes bronzefigurer er støbt ved hjælp af cire perdue metoden, som er meget arbejdskrævende, men også en meget nøjagtig støbningsmetode. Bodil Dam er en af Vendsyssels dygtigste skulptører.
Poul Erland er Frederikshavns billedhugger nummer èt. Mange af hans granitskulpturer kan ses rundt omkring i Frederikshavn Kommune, men siden 1982 er det mest bronze, der udfordrer kunstneren. Små kuglerunde fuglevæsener og et par hestehoveder frister på udstillingen. Også han arbejder efter cire perdue metoden.
Men som noget helt nyt er Poul Erland også begyndt at lave fine små akvatinte - ætsninger efter den teknik, hvor pladen dækkes af bitte små harpikskorn, som smeltes fast til pladen og nu bruges som grundlag for de områder, der skal ætses. Figurerne er impulsive og finurlige med titler som ”Haneben”, Storhans” og ”Karrusellen”. Et charmerende bekendtskab.
Med på udstillingen er også: Niels Christian Bjørn Jensen, Mette Borup, Steen Bundgaard Sørensen, Per Schön Ekmann, Inger Jensen, Janice Hunter, Asger Pedersen, Bent Andersen, Inger Hess Ekmann og Jim Jerup.

Frederikshavn Kunstmuseum
Parallelvej 14, Frederikshavn
Frem til den 21. marts

Send til ven
NYHEDER
Den tabte musiks tempel
Gavin S. Beck, installation og Jørgen Teller, lyd: Before Rebirth 
- Læs mere...
Krigen mod krigen fylder 3 år
En lang række soldater, svært bevæbnede og i fuld kampuniform, har taget opstilling ud mod gaden
- Læs mere...
Kunst i Kedelhuset
Tekstilkunstneren Kissa Tindal og keramikeren Marianne Fossgreen på Textilforum
- Læs mere...
Udkantsdanmark? - Eller - Danmark på en kant?
Særdeles spændende udstilling på ”Det Hemmelige Galleri” i Herning
- Læs mere...
Sys Hindsbo på Bornholm
Et lille galleri med en stor kunstner
- Læs mere...
ARTIKLER FRA NYESTE AVIS
Filmisk enkelhed
Kan man flytte kampesten ved tankens kraft alene?
Af Lars Pryds
Verden i kontrast
Maleri og skulpturer, inspiration og fordybelse
Af Lars Lisberg
Objects og monsters
En god udstilling med glaskunstneren Karin Mørch
Af Inger de Stricker
KUNSTKALENDER - 332 Arr.
ANNONCE